Dansk K-drama flop: 500 mio. investering og stjerner kunne ikke redde 'Polarstjernen'

Efter en enorm investering på 50 mia. won (ca. 250 mio. DKK) og en stjernespækket rollebesætning med Jeon Ji-hyun og Kang Dong-won, er Disneys+ storproduktion 'Polarstjernen' sluttet uden den forventede succes. Serien, der skulle have været et mesterværk inden for spionage og action, formåede ikke at fange seernes interesse, hvilket understreger, at flotte skuespillere og et stort budget ikke længere er garanti for succes.

Fra start var 'Polarsternen' genstand for enorm opmærksomhed. Mødet mellem de to superstjerner Jeon Ji-hyun og Kang Dong-won, samt det ambitiøse plot centreret omkring spionage mellem Nord- og Sydkorea, skabte gigantiske forventninger. Visuelt levede serien op til hypen med smukke billeder og en imponerende kemi mellem hovedrolleindehaverne, selv helt til den sidste episode.

Men trods den prangende facade var der bred enighed om, at seriens narrative styrke, som skulle have båret seerne igennem, manglede. Hvad var det præcist, der forhindrede seernes engagement og underminerede troværdigheden?

For det første var hovedpersonernes følelsesmæssige udvikling utilstrækkelig. Mellem den tidligere FN-ambassadør Moon-joo (Jeon Ji-hyun) og specialagent San-ho (Kang Dong-won) skulle der have været en skæbnesvanger tiltrækning. Men i serien springes de afgørende øjeblikke og følelsesmæssige udvekslinger over, og en dyb forbindelse synes at opstå ud af ingenting baseret på få møder og korte dialoger. Seerne fik ikke tid nok til at forstå, hvorfor karaktererne følte så stærkt for hinanden; de blev tvunget til blot at følge den stemning, som instruktøren forsøgte at skabe.

For det andet manglede karaktererne som eksperter troværdighed. Moon-joo blev introduceret som en dygtig diplomat med indsigt i international politik, og San-ho som en legendarisk specialagent. Men deres handlinger i serien levede ikke op til disse ekspertroller. Moon-joo traf f.eks. følelsesmæssige beslutninger i kritiske forhandlingssituationer, og San-ho forårsagede unødvendige kriser gennem impulsive handlinger drevet af personlige følelser under ellers planlagte operationer. Kløften mellem karakterernes baggrund og deres faktiske handlinger skabte skuffelse og undren hos seerne.

For det tredje byggede opståede kriser og deres løsninger på tilfældigheder. De kritiske situationer, der skulle have øget spændingen i plottet, blev ofte løst alt for nemt. Vi så gentagne gange, hvordan hovedpersonerne undslap fare via en tilfældigt fundet hemmelig udgang, eller hvordan afgørende beviser pludselig landede i deres hænder. Dette svækkede den intense spænding, der kendetegner spionthrillere, og gjorde det forudsigeligt, at 'hovedpersonen altid ville overvinde krisen'.

Til sidst var den rene 'visuelle nydelse' af Jeon Ji-hyun og Kang Dong-won simpelthen ikke nok til at opveje den svage historie. Resultatet blev tydeligt i seertal og popularitet. Lige før sidste afsnit blev vist, faldt 'Polarstjernen' ned på 4. pladsen på popularitetsranglisten, et resultat der stod i skarp kontrast til dens status som 'årets mest ventede produktion'.

'Polarstjernens' triste afslutning efterlader en vigtig lektie for K-content markedet: Uanset hvor mange strålende stjerner (skuespillere) man placerer på himlen, vil historien fare vild og drive uden retning, hvis ikke der findes en solid konstellation af 'troværdighed' til at binde seernes rejse sammen.

Koreanske internetbrugere udtrykker blandede følelser over seriens afslutning. Nogle beklager den manglende dybde i handlingen, mens andre hylder de to hovedrolleindehaveres skuespil. Der er dog en generel enighed om, at et stort budget og kendte ansigter ikke er nok til at garantere en succesfuld serie.