
Park Ji-hwan fuldender 'Epokens Usminkede Ansigt' med Chun Seong-ils Fortælling
Mens manuskriptforfatter Chun Seong-il dykkede ned i Joseon-dynastiets kastesystem i 'The Slave Hunters', afdækker hans nye værk 'The Turbulent River' (Takryu) nu den æraens økonomiske systemer og samfundets rå ansigt, med 'Mapo Naru' – hjertet af Joseon – som scene.
Dette drama fokuserer ikke på overdådige paladser eller lærde mænd, men kaster et mikroskopisk blik på livet for de lavere klasser, især 'walpae' (en form for kriminel bande), hvis liv var lige så dynamiske og ubarmhjertige som det grumsede flodvand. Det er mere en socialhistorie end et simpelt kostumedrama, fyldt med skarpe indsigter i, hvordan Joseon-nationen reelt fungerede.
**Park Ji-hwans Ansigt Giver Liv til Walpae-fortællingen**
Det er utvivlsomt skuespilleren Park Ji-hwans tilstedeværelse, der giver overvældende troværdighed til walpae-fortællingen i 'The Turbulent River'. Han portrætterer den karismatiske leder af walpae, Mudeok, og legemliggør perfekt den komplekse menneskelighed, dramaet ønsker at formidle.
Parks ansigt bærer præg af Mapo Narus barske vind og livets hårde realiteter. Han er ikke blot en truende leder; i starten tager han imod tæsk og virker tæt på at falde. Men med hver episode vokser han. Hans lederskab over sine mænd, hans ubarmhjertige realistiske sans og hans evne til at tage sig af sine kammerater på sin egen måde – alt dette ses i hans øjne og udtryk.
Dette gør ham overbevisende. Han får os til øjeblikkeligt at forstå, at walpae ikke bare er simple skurke, men overlevelsesorienterede individer, født af tidens modsætninger. Hans nuancerede skuespil, der afslører den menneskelige kamp bag hensynsløs vold og den tomhed, han måske føler, mens han dominerer den stærkestes ret-verden, er den stærkeste søjle, der bærer realismen i 'The Turbulent River'. Park Ji-hwans Mudeok er selve det usminkede ansigt af Joseon, som 'The Turbulent River' ønsker at vise.
Koreanske netbrugere roser Park Ji-hwans skuespil for at bringe karakteren Mudeok til live og beskriver det som 'betagende' og 'en mesterklasse i skuespil'. Mange kommenterer, at hans ansigt alene fortæller en historie, og at han er seriens sande anker.