Syv år siden nationalikonet Shin Seong-il gik bort – Hans arv lever videre
Det er nu syv år siden, at den folkekære skuespiller Shin Seong-il (afdøde) forlod denne verden.
Selvom han døde den 4. november 2018 i en alder af 81 år efter et langt kræftforløb, lever hans film og liv fortsat klart i fansenes minder.
Shin Seong-il fik konstateret lungekræft i 2017, men fortsatte sin aktive karriere sideløbende med behandlingen. Han viste sin utrættelige dedikation til skuespillet ved at deltage i åbningsceremonien for den 23. Busan International Film Festival, hvor han udtalte: 'Jeg vil forblive en skuespiller til det sidste'. Hans smilende ansigt, selv ved sin sidste officielle optræden, står stadig lysende for mange fans.
I tv-programmet 'Insaengdakyu My Way' fortalte han åbent om sin kamp mod kræften og sagde: 'Jeg er ikke en patient, der kæmper, men en person, der bliver behandlet'. Selvom lægerne forklarede, at der var en kancerknude på over 5 cm i hans lunge, nærede han håb med ordene: 'Der er over 80% chance for bedring'. Desværre kom nyheden om hans død kun tre dage efter, at han viste et billedt af sig selv i god form i programmet.
Født i 1937 debuterede Shin Seong-il i filmen 'Romance Papa' i 1960. Han blev en frontfigur i koreansk film i 1960'erne-80'erne med hovedroller i utallige ungdomsromancer som 'Barefoot Youth', 'The Star of Hometown' og 'Lady in the Camellia'.
Han var gift med skuespilleren Uhm Aing-ran i 1964 og blev elsket som et 'nationalt par'. I 1970'erne bevægede han sig også ind i instruktørverdenen og instruerede værker som 'Love Classroom' og 'It's You'.
Shin Seong-il trådte ind i politik i 1978 og tjente som medlem af Nationalforsamlingen under den 16. valgperiode. Men hans passion for filmen førte ham tilbage til skærmen, hvor han fortsatte sin skuespilkarriere. I 2000'erne var han formand for Korean Film Actors' Association og viste sit brændende engagement i filmen 'The Night Voyage' i 2013, hvor han spillede overfor den yngre skuespiller Bae Seul-ki.
Koreanske netbrugere mindes skuespilleren med varme. Mange udtrykker sorg over, at det allerede er syv år siden, og kommenterer, at hans eftermæle og bidrag til koreansk film er uudsletteligt. Nogle deler personlige minder om at have set hans film i deres ungdom, hvilket understreger hans varige indflydelse.