Filmmusikken til 'Det er Ikke Min Skyld' skaber en følelsesmæssig rutsjebanetur
Den anmelderroste film 'Det er Ikke Min Skyld', der har vundet priser på adskillige internationale filmfestivaler, fanger publikum med sin unikke blanding af spænding og humor samt enestående skuespilspræstationer. Filmen er nu også genstand for opmærksomhed for sit alsidige og stemningsfulde soundtrack.
Særligt sangen 'Kirsebærhaven' af Cho Yong-pil, der bruges under den intense konfrontation mellem karaktererne 'Man-su', 'Beom-mo' (Lee Sung-min) og 'A-ra' (Yeom Hye-ran), er blevet et definerende tema for filmen. Med sin opløftende melodi, der står i skarp kontrast til de melankolske og poetiske tekster, efterlader sangen et varigt indtryk. Den forstærker den sorte komedie i filmen og understreger de karakterers ironiske situationer, der står på afgrundens rand.
Efter 'Man-su' træffer et uigenkaldeligt valg, lyder Kim Chang-wan's 'Lad os Gå'. Sangens rolige guitarspil og følelsesladede tekst reflekterer 'Man-su's tab og den desperate vej, han har valgt. Under en scene, hvor ægteparret 'Beom-mo' og 'A-ra' genkalder sig deres første, spændende møde i deres ungdom, spilles Bae Ttara Gi's 'Tænd Lyset'. Denne sang, med sin tekst om at bejle til en elsket, tilføjer dybde til ægteparrets komplekse følelser, der svinger mellem kærlighed og had, og øger publikums engagement.
Afslutningsvis tilføjer "Le Badinage" af Marin Marais, fremført af den anerkendte cellist Jean-Guihen Queyras, en elegant og afdæmpet rytme, der løfter filmen til nye højder og efterlader publikum med en følelse af eftertanke. Med sin brede musikalske spændvidde fra koreansk pop til klassisk musik, tilføjer 'Det er Ikke Min Skyld' dybde og fortsætter med at begejstre publikum med sin unikke overlevelseshistorie, der inviterer til flere gensyn.
Koreanske netbrugere roser filmens musikvalg og siger, at sangene perfekt indfanger karakterernes følelser og filmens stemning. Mange kommenterer især på, hvordan Cho Yong-pils 'Kirsebærhaven' passer perfekt til den dramatiske scene, og hvordan den klassiske musik i slutningen efterlader dem med en følelse af eftertanke.