Tilbage på Kontoret: Koreanske Dramaer Udforsker Arbejdslivets Udfordringer

Koreanske dramaer vender blikket mod kontoret igen, og fanger de akavede grin til firmafester, suk over Excel-ark og hverdagen for den ansatte, der kæmper sig igennem dagen med ordet 'resultat' hængende over hovedet.

To nye serier, tvN's 'Taefung Sangsa' (Tycoons forretning) og JTBC's 'Kim Bujangs Historie om et Hus i Seoul med et Stort Firmajob', bringer den ofte oversete verden af koreansk arbejdsliv til live.

Disse serier afspejler deres tid på forskellige måder. 'Taefung Sangsa' skildrer desperation under IMF-krisen og vender den til håb, mens 'Kim Bujangs Historie' dykker ned i nutidens organisatoriske kulturer med en realistisk tilgang. Begge udforsker 'mennesket på arbejde' gennem deres unikke linser.

'Taefung Sangsa' følger en gruppe mennesker, der genopbygger en falmet virksomhed i en tid med kaos og fortvivlelse, sat mod den nationale krise under IMF-finanskrisen. Karakteren Kang Tae-poong (Lee Joon-ho), engang en del af den fashionable 'Orange Tribe', må ændre sin livsbane, da han overtager familiefirmaet efter sin fars død. Hans rejse med revisor Oh Mi-sun (Kim Min-ha) for at redde et firma på randen af konkurs er mere end en simpel opvækstshistorie; det er en fortælling om 'genoprettelse af fællesskabet'.

Den detaljerede tidsrestaurering øger den følelsesmæssige fordybelse. Rekvisitter som personsøgere, Cityphones, teleks og kassettebånd genskaber 90'erne perfekt. Selv frisurer, makeup og tøj emmer af 'den tid'. Denne velfungerende scenografi er ikke blot nostalgi; det er et redskab til at genskabe overlevelsesfortællingen om en generation, der bevarede sit smil trods økonomiske ar.

'Kim Bujangs Historie om et Hus i Seoul med et Stort Firmajob' tegner et portræt af den moderne kontorarbejder fra et helt andet perspektiv. Kim Nak-soo (Ryu Seung-ryong) ser ud til at have opnået alt. 25 år i et stort firma, ejer af et hus i Seoul, far til en universitetsstuderende, ejer af en luksusbil. Men kameraet fokuserer insisterende på tomheden bag hans glamourøse facade.

Serien afslører den ydmyghed, der opstår, når man klamrer sig til sin position som en '꼰대' (eldre, selvretfærdig person), bliver fremmedgjort af sin familie, og begrænser sit eget liv inden for firmaets hierarki.

Kim Nak-soo ligner enhver chef, vi kender. Hans stædighed, når han beder sin søn om at tage i militæret, hans hykleri, når han beder en underordnet om at give afkald på en forfremmelse, og hans jalousi over for en kollegas succes – alt sammen afspejles.

Scenen, hvor han vælger en taske baseret på prisen, der er 'billigere end en overordnedes, men dyrere end en yngre kollegas', symboliserer den komplekse selvbevidsthed hos hans generation. 'Kim Bujangs Historie' bliver dermed et satirisk drama forklædt som komedie.

Populariteten af begge serier skyldes deres 'spejling af virkeligheden'. Oplevelser, som mange kan relatere til, er naturligt vævet ind i plottet. Selvom de foregår i forskellige tidsperioder, skaber de et intergenerationelt bånd ved at dele et fælles tema: 'overlevelseshistorier om almindelige mennesker', der bruger arbejdspladsen som deres livsscene.

Ifølge kulturkritikeren Jeong Deok-hyeon finder seere stærk genklang i indhold, der præcist afspejler virkelighedens facetter. 'I en tid hvor succes er svær at opnå, søger seerne trøst i historier, der repræsenterer deres egne sorger og glæder. At ramme publikums behov for 'relaterbart indhold' er nøglen til disse seriers succes,' forklarer han.

Koreanske netbrugere udtrykker stor genkendelighed med seriernes skildring af arbejdspladslivet. Mange kommenterer, at de 'føler, at de ser sig selv på skærmen', og at det er 'både sjovt og trist' at se de velkendte scenarier udfolde sig.