Skuespiller Kim Kyu-ri taler ud efter retssag om sortliste
Den sydkoreanske skuespillerinde Kim Kyu-ri har endelig delt sine følelser efter den endelige dom i sagen om 'sortlisten' fra Lee Myung-bak-regeringens tid. Kim delte sine tanker på sin sociale medieprofil den 9. [måned], hvor hun udtrykte sin lettelse og ønske om at komme videre efter flere års kamp.
"Endelig er dommen faldet. Jeg har kæmpet i årevis, og nu vil jeg ikke have det mere. Jeg har haft så store traumer, at selv bare ordet 'sortliste' får mig til at reagere kraftigt," skrev hun. Hun afslørede chilling detaljer om sin oplevelse, herunder en mistanke om, at et kontor fra National Intelligence Service (NIS) var blevet etableret i hendes gyde, og at NIS angiveligt havde invaderet hendes hjem, mens hun var væk. Kim beskrev også mærkelige mennesker, der hang omkring hendes hus, pludselige aflysninger af filmkontrakter, og endda en trussel om død mod hende, efter hun kort havde udtrykt sine følelser om sortlisten på sociale medier. Hun nævnte også problemer med mobiltelefonaflytning.
"De siger, at de har undskyldt, men hvem har de undskyldt overfor? Det føles som om, det var for ingenting," sagde hun, idet hun udtrykte tomhed trods de opnåede sår.
Kim Kyu-ri hilste nyheden om, at de ikke ville appellere yderligere, velkommen. Hun sendte også varme tanker og støtte til sit advokatteam og sine kolleger, der havde lidt under sortlisten. Kim, sammen med 35 andre, herunder skuespillerne Moon Sung-keun og komikeren Kim Mi-hwa, havde oprindeligt anlagt sag i 2017 mod tidligere præsident Lee Myung-bak, tidligere NIS-chef Won Sei-hoon og staten, idet de hævdede, at de havde mistet deres levebrød på grund af politiske uenigheder.
Domstolen afgjorde, at Lee og Won skulle betale erstatning, men afviste oprindeligt statens ansvar på grund af forældelse. En appeldomstol omstødte dog denne afgørelse og beordrede staten til i fællesskab med Lee og Won at betale 5 millioner KRW til hver af de sagsøgende.
Sagen om den kulturelle sortliste under Lee Myung-bak-regeringen involverede angiveligt statslige organer, der skabte lister over kunstnere og kulturpersonligheder, som blev betragtet som politisk uønskede. Disse personer blev derefter systematisk forhindret i at deltage i medieproduktioner, modtage finansiering eller udtrykke sig frit. Kim Kyu-ris vidnesbyrd giver et sjældent, personligt indblik i de metoder, der blev brugt, og den dybe psykologiske indvirkning, det havde på ofrene. Retssager som denne har været afgørende for at adressere disse uretfærdigheder og søge erstatning for de berørte kunstnere.