Netflix-serie 'Du Dræbte Mig' afdækker mørket i hjemmet med chokerende historie

Netflix-serien ‘Du Dræbte Mig’ trækker tæppet væk for et mareridt, hvor to kvinder, Eun-soo (spillet af Jeon So-nee) og Hee-soo (spillet af Lee Yoo-mi), kæmper for at overleve i et liv, der ligner et levende helvede. Seriens drivkraft ligger i kvindernes desperate kamp for at overleve, når de beslutter sig for at myrde manden, der terroriserer deres liv.

Serien, der er baseret på den japanske roman ‘Naomi and Kanako’, følger Eun-soo, hvis barndom var præget af farens vold mod hendes mor. Selv som voksen bærer hun arrene, og da hun ser sin veninde Hee-soo blive udsat for sin mands, Noh Jin-pyeo (spillet af Jang Seung-jo), vold, beslutter Eun-soo sig for at planlægge mordet på ham sammen med Hee-soo.

‘Du Dræbte Mig’ dykker dybt ned i temaet 'hjemmevold'. Selvom voldsscenerne er holdt på et minimum for at undgå overvældende ubehag, er seriens psykologiske slagkraft enorm. Historien opbygger overbevisende motivationen for Eun-soo, der bærer traumer fra at have været vidne til vold, og Hee-soo, der er direkte offer.

Relationen mellem de to kvinder er central. Eun-soo ser sin egen mor i Hee-soo og føler et intenst behov for at redde hende. Hee-soo, på sin side, er villig til at ofre alt for Eun-soo, den eneste person der rakte en hjælpende hånd ud.

Serien udforsker ikke kun hævn, men også karakterernes personlige vækst. De heler hinandens sår og udfylder hinandens mangler. Efter en tilfredsstillende hævn, skildrer serien de overlevendes videre liv og kaster lys på håb.

Skuespillet er bemærkelsesværdigt, især Jang Seung-jo, der leverer en fænomenal præstation i sin dobbeltrolle som den voldelige ægtemand Noh Jin-pyeo og den mystiske Jang Kang. Lee Yoo-mi er ligeledes overbevisende som Hee-soo, der skifter fra et klart ansigt til et tomt udtryk. Jeon So-nee som Eun-soo formår dog ikke helt at bære seriens centrum, og seriens senere halvdel mister momentum, med en lidt forhastet afslutning.

Koreanske netbrugere har delt blandede meninger. Mens mange roser skuespillet og den modige behandling af emnet, udtrykker nogle skuffelse over tempoet i den senere del af serien og hovedpersonens følelsesmæssige udvikling. "Skuespillet er fantastisk, men historien kunne have brugt mere dybde i anden halvdel," skriver en netbruger.