Lee Kwang-soo spiller sig selv i 'Jeg er alene, prins'

Er det virkelig Lee Kwang-soo på skærmen, eller er det filmens 'topstjerne' Kang Joon-woo? Vi skifter mellem Lee Kwang-soos velkendte ansigt og den fiktive karakter Kang Joon-woo. Filmen 'Jeg er alene, prins' er en film for Lee Kwang-soo, der ligner Lee Kwang-soo, men ikke er Lee Kwang-soo.

'Jeg er alene, prins' er en overlevelseskomedie-romance om Asia's Prince Kang Joon-woo (spillet af Lee Kwang-soo), der efterlades alene i et fremmed land uden sin manager, pas eller en eneste krone. Filmen har premiere den 19. september.

Filmen starter med det glamourøse liv for topstjernen Kang Joon-woo, kendt som 'Asia's Prince'. Selvom han har nået toppen, står Kang Joon-woo over for nye rivaler og en faldende popularitet, hvilket fører ham ind i en periode med stagnering.

Selv hans agentur behandler ham ikke som før. I det øjeblik, på grund af en fejl fra manageren Jeong Han-cheol (spillet af Eum Moon-suk), efterlades Kang Joon-woo strandet i Vietnam. Men krisen bliver snart en mulighed. Kang Joon-woo beslutter sig for at 'forsvinde' og tænker, "Lad mig mærke min egen værdi."

Men han har ingen penge og intet pas. Værre endnu, på grund af den studerende Taro (spillet af Hwang Ha), går hans eneste ejendel, mobiltelefonen, i stykker. Kan den fattige og ensomme prins overleve sikkert i Vietnam?

Instruktør Kim Seong-hoon har brugt Lee Kwang-soo klogt i 'Jeg er alene, prins'. Titlen 'Asia's Prince' i filmen er et øgenavn, som den virkelige Lee Kwang-soo bliver kaldt i Vietnam. Når Kang Joon-woo ses på en skærm, mens han giver autografer til fans eller optager en reklame efter ankomst til lufthavnen, smelter han naturligt sammen med Lee Kwang-soo. Det føles som at skifte mellem en fiktiv film og en ægte vlog.

Lee Kwang-soo fik engang reaktioner som 'Han er sjovest, når han er uretfærdig' under sit medvirkende i SBS' 'Running Man'. Det samme gælder i 'Jeg er alene, prins'. Som om verden bevidst kritiserer Kang Joon-woo, lider han under svære tider, såsom at blive ramt af en motorcykel og få sin telefon ødelagt. Takket være dette skinner Lee Kwang-soos irritations-skuespil, der næsten ligner virkeligheden, igennem.

Hwang Ha, der spiller Taro, leverer også en stabil præstation. Han skildrer fint historien om Taro, der ikke giver slip på sin drøm om at blive barista trods en svær økonomisk situation. Han hjælper den strandede Kang Joon-woo, reflekterer over sit eget liv og vækker filmens budskab om 'drømme'.

Problemet er, at Lee Kwang-soos genkendelighed er et tveægget sværd. Selvom vi skal betragte ham som Kang Joon-woo, der reflekterer over en topstjernes liv og forelsker sig i Taro, bliver vi ved med at tænke på den virkelige Lee Kwang-soo. Dette er en fordel for komedien, men når den egentlige romance begynder at udfolde sig, halter det.

Kærlighedslinjen mellem Kang Joon-woo og Taro halter også. Det er ikke et problem med skuespil. Først og fremmest er den store højdeforskel mellem de to skuespillere den største hindring. Lee Kwang-soo er 190 cm høj og er kendt for at være en af de højeste i underholdningsbranchen. Med Hwang Ha, der er omkring 160 cm, er der en højdeforskel på omkring 30 cm. Selvom det for nogle kan være en spændende højdeforskel, efterlader det et indtryk af mangel på 'kemi' mellem elskende i kærlighedsscenerne. Desuden er den typiske historie om en berømt mandlig hovedperson og en almindelig kvindelig hovedperson, der stiger i social status, også kliché.

Hvad der er anderledes, er historien om de to unges vækst, der overskrider grænserne for land og sprog. Hertil kommer stemningen fra Vietnam, der giver en anderledes atmosfære.

Koreanske netbrugere har kommenteret, at de er spændte på at se Lee Kwang-soos komiske timing i filmen, især hans evne til at gøre uretfærdighed sjov. Mange udtrykker dog også bekymring for, at den store højdeforskel mellem hovedrolleindehaverne kan påvirke romantikken i filmen, og håber, at kemien kan overvinde det.